Region 1´s hoppevandrepræmie

Ved den årlige Generalforsamling i Region 1 bliver der uddelt en vandrepræmie til den nulevende elitehoppe i regionen som har flest points.

Præmien er den smukke bronzestatuette (billedet t.h.) af et hestehoved. Statuetten er udført af den kendte danske billedhugger Helen Schou, som er mest kendt for at have udført den dynamiske jyske hingst på Randers Torv og den pompøse rytterstatue af Kong Christian den X til hest foran Århus Domkirke.

Formålet er at præmiere det langsigtede avlsarbejde og fokusere på hoppestammens præstationsformåen.

Der er hvert år ansøgningsfrist senest den 1. januar i det år, hvor vandrepræmien uddeles. Ansøgningen sendes til eva@hovedskov.com.
Vandrepræmien skal afleveres igen den 1. december det år den er uddelt, så vi kan nå at få indgraveret hoppens navn.

På Dansk Varmblods hjemmeside kan du læse, hvordan man udregner point for elitehopper. Husk at din ansøgning skal være vedlagt de point hoppen har opnået samt dokumentation for pointene opnået i sport. Har din hoppes afkom opnået point i udlandet er det en god idé at få Rideforbundet til at omregne disse point for dig.

En hoppe kan kun få tildelt præmien en gang.