Nyheder

205

Forbesigtigelse af unghingste til DV´s hingstekåring 2014 fandt sted 5. januar på Vallensbæk Ridecenter.
05-01-2014 - 18:07

Der blev frremstillet i alt 21 unghingste og avlsledelsen udvalgte 3 springhingste og 5 dressur unghingste, som de gerne ville se igen i Herning 2014.

På de 8 første fotos ser du de udtagne hingste, og i fototeksten kan du læse en beskrivelse af dem individuelt.

Spændende bliver det, om der blandt de talentfulde hingste-aspirenter skulle være en af "fremtidens store beskelere".

På de 3 sidste fotos ses nogle af de ikke udtagne hingste, der imponerede gangmæssigt.

Afslutning på stationsafprøvning på Frederiksværk Ridecenter hos Karin Nissen den 29. nov. 2013
03-12-2013 - 17:10

Der var tilmeldt i alt 10 hopper til årets sidste stationsafprøvning på Frederiksværk. Heraf blev de 6 kåret i RDH og de 4 i RDS.

Den meget charmerende Fürstenball-datter Ball Room Diva fra Lone Bøegh Henriksen i Hillerød overbeviste dommerne om sin X-FACTOR og blev udtaget til næste års eliteskue på Vilhelmsborg.

De enkelte hoppers placering ses herunder:

Kurset om stationsafprøvning 13/11 hos Karin Nissen på Frederiksværk Ridecenter blev et tilløbsstykke.
29-10-2013 - 12:53

Karin bød velkommen med en kop kaffe i Cafeteriaet, mens hun underholdte om, hvordan avlerne bedst muligt kunne klargøre deres unghopper til prøven, som tager 4 uger.

Karin fortalte, hvor vigtigt det er, at hestene er vandt til at blive håndteret, er vandt til at blive longeret og at det bestemt er en god ide, at de har haft rytter på inden ankomsten til Frederiksværk Ridecenter. 

Derefter er det Karin og hendes team af beriderelevers opgave at få det maksimale ud af hver enkel hoppe, og det var tydeligt, at de lagde stor vægt på en individuel behandling af hopperne alt efter sind og kunnen. Så meget mere var det magtpåliggende for Karin at pointere, at det bedste resultat blev opnået, når hopperne havde en grundkondition inden de ankom ligesom forestanden også var alt afgående for resultatet. Hopper der ikke er i huld eller alt for tykke får det svært, og det er unødvendige forhindringer at lægge i vejen for hoppens træning.

Hvis man ikke selv har mulighed for at klargøre sin hoppe, kan man lave en aftale om at lade hoppen komme i træning, evt. tidligere på året, så klargøringen også bliver varetaget af Karin og hendes beriderelever på Frederiksvæk.

Den 27. oktober blev der afholdt egnethedstest på Sjælland på Vallenbæk Ridecenter
27-10-2013 - 12:30

Kollektionen på 19 springheste faldt i dommernes smag. Der var ingen tvivl hos den kommenterende dommer: Springhestene var simpelt hen helt i top og John Hansen udtalte, at hestene i den brede top ville kunne klare sig flot i internationalt selskab.

Kirstin Skjoldshøj have to heste med, som måtte dele førstepladsen med karakterer på 925 points:

1. plads: 108 Heart of Gold efter avlsmatadoren Heartbeat med Solos Landtinus som morfar. Hoppen, der er opdrættet af Mie Nielsen og Theo de Vos i Bolderslev er ultra ædel og elegant og Kirstin have en forbildelig kontakt til hoppen, der sprang både smidigt og med fineste teknik. I dag ejes Heart of Gold af Kirstin Skjoldshøj og Mie Nielsen.

1. plads: 115 Pegasus efter Party Dance og med Andiamo som morfar er avlet og ejet af Lene Jacobsen i Herlufmagle. Han er en stor lidt ufærdig hest, men Kirstin opnåede at vise hestens kæmpe kapacitet på bedste måde.

På en tredie plads placerede Caroline Mannfalk hoppen Cruella de H. med 887,5 points. Hoppen er efter Diamant de Revel med Carano som morfar. Hun er avlet af Tove Horsager og sammen med Stald Andersgården er hun stadig medejer af hesten.

Derefter kom endnu et Party Dance afkom: med 875 points. Det var Hoppen Party Girl med Calato som morfar avlet og ejet af stald Kristo i Jægerspris. Hoppen var smidig og udviste overblik, hun blev elegant fremstillet af Anica Kristoffersen.

Region 1 var repræsenteret i DRF´s Championatsklasser for både spring- og dressurheste ved JBK Horseshow.
19-10-2013 - 16:26

I 5 års dressur klassen blev det til en flot 6. plads til Fredensdals Zig Zag (B H Zack/B H Don Schufro) nydeligt fremstillet af Jan Møller Christensen, Noagaard. Zig Zag er avlet af Linda Falensten i Viby Sjælland og ejet af Lisbeth Hornbøll.

Jan har uddannet hesten lige fra tilridningen og samspillet mellem hest og rytter er helt perfekt, det resulterede i klassens højeste  rideligehedskarakter på 9,5 points  i den indledende runde. Zig Zag gik et super ridt, der samlet blev belønnet med 8,8 point og en velfortjent 3 plads.

I finalen var hestene gerelt blevet trætte efter mange dages indtryk, og det resulterede i manglende kræfter og overskud hos hestene og desværre en del hård og forceret ridning.

Men her leverede Jan Møller Christensen endnu et harmonisk ridt - igen med højeste rideighedskarakter på 8,7. I alt placerede Jan Zig Zag på en fornem 6. plads uden at forcere sin hest.

Miss Holsteins Merci blev bedste dansk placerede hest i Absolute Horses Grand Prix´en ved JBK stævnet i Odense.
19-10-2013 - 15:17

Det var det første Grand Prix for den talentfulde og kun 8 årige Miss Holsteins Merci, og alligevel lykkedes det Mie Daugaaard Reimer at placere hoppen som bedste danskavlede hoppe i finalen i den pretentiøse * Grand Prix klasse, der gik lørdag middag ved årets JBK Horseshow i Odense.

Om torsdagen blev det til en 6. plads for ekvipagen i CSI1* Stutteri Ask, Big Tour, 135-140 cm

Feltet var spækket med internationale deltagere på heste fra forskellige europæiske avlsforbund, så det er med rette et stolt avler par, der høstede megen ros for deres dejige hoppe.

Miss Holsteins Merci er efter For Feeling og Familien Holsteins elitehoppe Mont Clarissa e. Charmeur. Mont Clarissa har fået tildelt en guldmedalje for afkom, hvorefter hun i 2012 blev hun udråbt til årets avlshoppe i DV Region 1.

Husk medlemsmødet den 21 . oktober kl. 19.30.
12-10-2013 - 12:16

Adressen er: Gørløsevej 6 c - Slangerup

Møder er for alle medlemmer af DV region 1.

Skulle du ikke være medlem af Dv endnu, og er du interesseret, vil det også være et godt møde at komme til for at se om det er noget for dig, også du er velkommen.

Sen hoppekåring på Sjælland på Cabe i Ringsted den 6. oktober i Region 2
06-10-2013 - 21:08

Rigtig mange Region 1 avlere havde valgt at vise deres hopper ved dette års sene hoppekåring.

Det galdt fortrinsvist lidt ældre hopper, der af en eller anden grund ikke var kåret som 3 års, nyimporterde hopper fra andre avlsforbund og hopper, der blev genfremstillet i håb om at få en DS-kåring byttet med den mere atraktive DH-status.

I alt var der 44 hopper til kåring, og det gav dommerne god tid til selve bedømmelsen og den efterfølgende karakteristik, hvor der var mange gode råd til avlerne. Dommerne glædede sig bl.a. over adskillige rigtigt gode importer, som kunne bidrage med kvalitet i avlen.

På den måde blev det til en uddannende dag for tilskuerne og samtidig en rigtig god dag for de mange udstillere, idet ikke mindre end 25 hopper blev kåret i DH.

Se i løbet af ugen fotos af alle de fremstillede hopper på www.horsenews.dk

Mellemrunde øst i DRF´s championat for 4 årige dressurheste på Møllebakkens Rideklub i Vemmelev den 22. sept 2013
23-09-2013 - 01:02

De tre bedste heste i 4 års klassen var fra Region 1:

Nr. 1 blev Peter Schrøders dejlige B H Don Schufro-søn Zaza Diawind, der allerede har gjert opmærksom på sig selv ved at vinde Blue Hors 4 års dressurchampionat tidligere på året. Han blev nydeligt redet af Caroline Louise Skøt. Zaza Diawind har Zardin Firfod som morfar.

Nr. 2 blev Den yndige bronzemedaljehoppe Springborgs Guyana efter Fürst Romancier, mf: Diamond Hit. Hoppen er avlet og ejet af stutteri Springborg i Skævinge, og hun blev redet følsomt af Katrine Springborg.

Nr. 3 blev Overgaards Sacksu (Blue Hors Zack/Londonderry) der blev redet af berider Michael Søgaard fra Kokkedal.

Medaljeregn til hopper fra region 1
08-09-2013 - 23:20

I år var der ikke mindre end 2 guldmedaljer til avlerne i region 1, og i alt fik 8 hopper medaljer.

Det bedste hingsteføl på eliteskuet var fra region 1
08-09-2013 - 22:57

Det blev det ultra smidige hingsteføl Springborgs Gateway (Fürst Romancier/Diamond Hit) fra familien Springborg i Skævinge, der vandt konkurrencen om at blive Danmarks bedste DV dressurbetonede hingsteføl.

Der var udvalgt 3 føl til den endelige finalering, og her var Region 1 repræsenteret med 2 føl. Foruden Sprngborgs Gateway havde dommerne valgt vinderen fra Følfstivalen i august: Salustri (Sezuan/Romanov) fra Hanne Lund og Henrik Hansen i Solrød Strand.

Stationsafprøvning på Frederiksværk Ridecenter hos berider Karin Nissen
02-09-2013 - 20:29

Den 2. september var der stationsafprøvning for 14 hopper. Heraf var der tre 4 års og ældre hopper, to 3 årige springhopper og ni 3 årige dressurhopper: Der blev kåret i alt 9 RDH hopper, hvilket man må sige var en flot score ud af 14 hopper og alle hopper var da også meget velforberedte.

Det var dog tydeligt at nogle hopper kunne have profiteret af længere tids ridning, men dommerne: Poul Graugaard og Ole From Christensen var gode til at tage hensyn til det.

Familien Rosbøg i Ølstykke blev årets avler i region 1 for opdræt af dressurhesten Schianto.
19-08-2013 - 17:34

Det var tidligere en tradition, at årets avler blev udråbt på årets hingsteparade, men da hingsteparaden ikke bliver afholdt mere i DV regi, har vi i region 1 besluttet at overbringe titlen i forbindelse med årets Horsefestival:

Sadelkåring for dressurhopper i alle aldre den 18. august på Horsefestival 20103
19-08-2013 - 15:50

3 års holdet dressurhopper til sadelkåringen på Vallensbæk Ridecenter talte i år 12 stk

Inden de kom på banen om eftermiddagen blev holdet af af 4 årige og ældre hopper bedømt. Der var i dette hold 14 hopper.

3 2 års dressur hopper blev udtaget til eliteskuet på Horsefestival 2013 den 18. august
19-08-2013 - 10:38

Vinderen blev den helt og aldeles suveræne Jazz datter fra Straight Horse i Allerød

146 Straight Horze Rozinas mor Romanik BRDH er også mor til hingsten Zornik.

Hoppen er avlet og ejet af Straight Horse i Allerød.

Allerede som føl havde Rozina en helt fantastisk bevægelse. Demngang var hun måsek lidt tyk og nåede ikke en gang til finalen på følskuet i region 1, men hun havde vokset sig høj elegant og stod for dommerne med et helt moderne udtryk, og  kombineret med en fantastisk bevægelse var der ingen tvivl om at hun skulle blive årets 2 årige dressur betonede fløjhoppe.

Følfestivalen den 17. august var første del af Horsefestival 2013
17-08-2013 - 22:51

Selvom der generelt er nedgang i hesteproduktionen, var der alligevel tilmeldt over 80 føl til følfestivalen i region 1. Traditionen tro var der åbent tilmelding indtil i ugen op mod weekenden den 17. og 18. august.

Der blev udstilllet lidt under 20 springføl og lidt over 60 dressurføl.

Dommerne udtrykte deres anerkendelse over kvaliteten af føllene, og i finalen for de dressurbetonede hingsteføl var der hele 11 deltagere.

Se resultatet af følfestival herunder:

Engerupgaard Cup på Horsefestival den 17. august 2013
17-08-2013 - 21:13

Den ambitiøse 125 - 135 cm. showspringklasse: Engerupgaard Cup på Horsefestivalen på Vallensbæk Ridecenter blev en bragende succes for både publikum avlere og deltagere.

Som underholdning efter frokostpausen var det en kærkommen og lærerig afveksling for de mange tilskuere, der var i Vallensbæk for at se regionens følskue-føl. For arrangørerne var det vigitgt at få fokus rettet på springhesteavlen og -springsporten herhjemme, i håb om at flere vil få øjnene op for de dansk springhestes kvaliteter. For yderligere at knytte sport og avl sammen, var der blandt de deltagne heste 1 guldmedaljehoppe og 2 sølvmedaljehopper foruden en kårede hingst.

Den professionelle og meget kyndige speaker Susanne Taarnager sørgede for at publikum var ordentligt  underholdt og orienteret, og banebygger jan Juul var blevet bedt om at bygge en bane, der var både indbydende og krævende for heste og rytter.

Med Engerupgaard Cup blev det slået tydeligt fast, at vi i Danmark har helt fantastiske DV-springheste og fremsynede DV-avlere, der avler heste, der er fuld på højde med de bedste springheste på europæisk plan. Banen var stor med betydelig sværhedsgrad, alligevel blev der leveret så fornem ridning, at der var ikke mindre end 9 fejlfri ryttere efter hovedspringningen.

Klik <a href="http://www.youtube.com/watch?v=2pxyxW9t5vs&feature=em-share_video_user">her</a> for at se MY HORSE TV´s video af hele Engerupgaard CUP.

Følskue og 2 års springhopper i Region 2
31-07-2013 - 15:28

Søndag den 28 juni blev der afholdt følskue på Stald Cabe i Ringsted

Der afholdtes samtidig 2 års springhoppe skue, hvor der i alt mødte 5 hste fra hele Sjælland

Se fotos af alle vinderføllene fra dagen her

NOH´s Daijoubo blev 2er i 7 års finalen for dressurheste i Falsterbo
12-07-2013 - 19:26

Anna Blomgren viste den tidligere VM finalist og Unghestechampionatsvider NOH's Dailoubo e. Daddy Cool/Picant i et flot ridt,  og de sluttede med 71,316%

Holsteins Malou du Rouet og Gallardo V i 5 års finaler i Falstebo Horseshow i Sverige
10-07-2013 - 23:52

Det er sølvmedaljehoppen Holsteins Malou du Rouet (Balou du Rouet/Charmeur) der indtil nu har gået 2 0-runder i  5 års klassen ud af i alt 186 unge springheste med sin svenske rytter Eleonor Bellander. Hoppen er ejet og avlet af Familien Holsten i Roskilde.

I fredagens finale blev det til først en flot 0 runde i hovedrunden og derefter en 9. plads i omspringningen til Holsteins Malou du Rouet og Eleonor Bellander. Se deres ridt her

 

De er nu andet afkom efter hoppen Mont Clarissa, der kvalificerer sig til finalen i Falsterbo. i 2005 vandt Strandgaardens Merzedes Z (Robin Z II/Charmeur) finalen for 7 og 8 års springheste samme sted.

 

Det  lykkedes for Michael Søgard at kvalificere Gallardo V (Gribaldi/De Niro) til finalen for 5 årige dressurheste. Her opnåede de torsdag en flot 6. plads med  71.481.

Gallardo V er avlet af Iben Leere Kamp i Fredensborg, og han blev solgt som føl til MIKRI A/S ved  Michael Søgaard og Kristian Wold. Først på året deltog ekvipagen også i Unghestechampionatet med stor succes.

 

Torsdag blev kvalifikationen for 7 årige dressurheste redet og hver kvalificerede den svenske rytter Anna Blomgren sig på den erfarne campionatshest NOH´s Daijubo Efter Daddy Cool/Picant.


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11