Nyheder

197

Familien Holstein har stor succes med deres springheste i udlandet
15-05-2014 - 20:20

Ved det internationale stævne i Eschweiler Jumping Festival for 14 dage siden blev det til et forrygende stævne for Miss Holsteins Merci med sin rytter Mie Daugaard Reimer.

Merci gik en super flot O-runde i U25 Grand Prix Finalen som gik i 1.45cm, og blev placeret i denne klasse.
Dagen før blev de ligeledes placeret på en flot 2. plads i en 1.40 klasse.
 
Miss Holsteins Merci er eft. For Feeling mf. Charmeur HOLST

Her ses en video af Miss Holsteins Merci og Mie Daugaard Reimer og deres ridt

Lineær bedømmelse - Fremtidens avlsværktøj
29-04-2014 - 21:03

Ca. 40 deltagere hørte om det nye avlsværktøj i Dansk Varmblod på et kursus om lineær registrering i Dansk Varmblod region I. Kurset blev afholdt hos HP Horses i Hillerød  den 14. maj 2014. dert var Avlskonsulent Karina Christiansen og dommer i Dansk Varmblod Per Chr. Springborg der førte deltagerne gennem aftenen først med en teoretisk gennemgang og bagefter med en praktisk bedømmelse i ridehuset.

Under den teoretiske gennemgang fortalte Karina indgående om, hvordan hestens egenskaber beskrives i det nye system.

 

Hvem skal være far til dit næste føl?
19-03-2014 - 19:54

Region 1 indbyder til avleraften med Malene Munk fra Euro Hingste Sæd. Kom og hør hvad hun har i sin "skattekiste" til de danske varmblodsavlere.

Hvor: Trollemosen, Gl. Kollerødvej 5 , 3450 Allerød.

Hvornår: Torsdag den 10. april 2014 kl. 19.00

Hvem: Alle avlsinteresserede er velkomne.

Forplejning: Det vil være muligt at købe kaffe og kage til arrangementet.

 

Husk tilmelding: Det koster ikke noget at deltage, men det er vigtigt

at alle tilmelder sig, så klik her!

 

Kæmpe hyldest til Pero Z Hillock og Trine Hermansen.
16-03-2014 - 13:13

Inden omspringningen i en af de store springshjowklasser ved hingstekåringen 2014 benyttede Dansk Varmblod lejligheden tll at hylde en af forbundets succesfulde springheste.

Fløjhingsten i 3 års holdet for springhingste er avlet af Trine Hermansen i Farum
13-03-2014 - 22:22

Region 1 vil gerne sige tillykke til både Trine Hermansen og hendes mand Leif Konradi med den flotte avlerpræstation.

2 kvalitetsfulde rideheste blev købt på auktionen ved hingstekåringen til dressurryttere i region 1
13-03-2014 - 22:16

På auktionen sikrede familien Siebrandtsen på Bregnerødgaard sig en fantastisk dressurunghest for 400.000 kr, Det var dages højeste bud for en ikke kåret 3 årig hingst, men Shogun (Sunny-Boy Negro) fra Monique Stremler i Vemb, var noget helt for sig selv både hvad angik bevægelse, balance og ridelighed.

Stutteri H P Horses markede sig med en kåret hingst og Fürstenball strålede i showet sammen med Mads Langer
13-03-2014 - 22:03

Lone Bøegh Henriksen fra Hillerød fik sin laksorte hingst Dragon Hill godkendt til afprøvning. Hingsten ejes i kompagniskab med Paul Schockemöhle og den er efter den verdensberømte Damon Hill, som rides på internationalt grand Prix plan af Helen Langehanenberg. Morfar er Sandro Hit.

Hot Shot W fra Lisbeth Holm i Hillerød vandt unghestechampionatet i dressur.
13-03-2014 - 21:42

Det var en fantastisk søndag, hvor Region 1 kunne føje endnu en vinder til regionens flotte resultaterneliste ved årets hingstekåring.

Vi sender Lisbeth Holm mange lykønskninger med Hot Shot W som nu er solgt til Helgstrand Dressage, som havde overladt hans præsentation for dommerne til den portugisiske rytter Severo Jurado Lopez.

At hesten er talentfuld blev endeligt sementeret af fremmedrytteren Carl hester, som kun havde stor ros til overs for Hot Shot W´s gangarter og hans fantastiske temperament.

Unghestechampionatet i springning 2014 blev vundet af Stald Kristos Play Girl redet af Anica Christoffersen, Jægerspris
09-03-2014 - 00:39

For andet år i træk blev det en hest, der er avlet og ejet af et avlerpar fra Nordsjælland, der vandt unghestechampionatet i springning.

Region 1´s vandrepræmie til EBRDH GINGER fra Casa Bagge. v. Mikala Bagge i Lynge
01-02-2014 - 15:44

Traditionen tro blev Helen Schou´s smukke statuette uddelt til ejeren af den bedste eliteavlshoppe i region 1 i forbindelse med generalforsamlingen.

I år tilfaldt den Mikala Bagges skimlede hoppe GINGER EBRDH 5255, som er tredie generation ud af hendes hoppestamme, som blev grundlagt i 1984 med importen af den statspræmierede hoppe GHANA RDH 2071.

Det er nu anden gang, at denne vandrepræmie bliver uddelt til en hoppe af denne stamme, idet GINGERs mor: elitehoppen GUINEA for 10 år siden blev belønnet med samme vandrepræmie.

Diplomerne ved årets Genralforsamlng i Region 1
01-02-2014 - 15:41

Årets diplomer:

I år blev der uddelt ikke mindre end 38 diplomer, hvilket er væsentligt flere end normalt. Det betyder, at år 2013 har været et meget succesfyldt år for avlerne i Dansk Varmblods Region 1, og det var en fornøjelse for bestyrelsen at kunne invitere avlerne til generalforsamlingen for at uddele de smukt indrammede diplomer med fotos sponseret af Horsenews til avlerne.

Den 30. Januar var der generalforsamling i Region 1
01-02-2014 - 14:57

Generalforsamlingen fandt sted i Uvelse Fritidscenter, hvor ca. 40 DV avlere trodsede snevejret for at deltage i den traditionsfulde generalforsamling, hvor regionen hvert år ærer avlernes flotte resultater gennem det forgangne år.

Som repræsentanter udtrådte i år Kate Piil, Thomas Pensbo og Rikke Brandstrup. Der blev valgt en nye repræsentant: Rebecca Petersen fra Hillerød, og to nye  suppleanter: Birgitte Carlsen fra Frederikssund og Marie Seehuusen fra Hillerød.

Som suppleanter til Bestyrelse blev Eva Ebbe og Camilla Ringkjær Andresen valgt.

Forbesigtigelse af unghingste til DV´s hingstekåring 2014 fandt sted 5. januar på Vallensbæk Ridecenter.
05-01-2014 - 18:07

Der blev frremstillet i alt 21 unghingste og avlsledelsen udvalgte 3 springhingste og 5 dressur unghingste, som de gerne ville se igen i Herning 2014.

På de 8 første fotos ser du de udtagne hingste, og i fototeksten kan du læse en beskrivelse af dem individuelt.

Spændende bliver det, om der blandt de talentfulde hingste-aspirenter skulle være en af "fremtidens store beskelere".

På de 3 sidste fotos ses nogle af de ikke udtagne hingste, der imponerede gangmæssigt.

Afslutning på stationsafprøvning på Frederiksværk Ridecenter hos Karin Nissen den 29. nov. 2013
03-12-2013 - 17:10

Der var tilmeldt i alt 10 hopper til årets sidste stationsafprøvning på Frederiksværk. Heraf blev de 6 kåret i RDH og de 4 i RDS.

Den meget charmerende Fürstenball-datter Ball Room Diva fra Lone Bøegh Henriksen i Hillerød overbeviste dommerne om sin X-FACTOR og blev udtaget til næste års eliteskue på Vilhelmsborg.

De enkelte hoppers placering ses herunder:

Kurset om stationsafprøvning 13/11 hos Karin Nissen på Frederiksværk Ridecenter blev et tilløbsstykke.
29-10-2013 - 12:53

Karin bød velkommen med en kop kaffe i Cafeteriaet, mens hun underholdte om, hvordan avlerne bedst muligt kunne klargøre deres unghopper til prøven, som tager 4 uger.

Karin fortalte, hvor vigtigt det er, at hestene er vandt til at blive håndteret, er vandt til at blive longeret og at det bestemt er en god ide, at de har haft rytter på inden ankomsten til Frederiksværk Ridecenter. 

Derefter er det Karin og hendes team af beriderelevers opgave at få det maksimale ud af hver enkel hoppe, og det var tydeligt, at de lagde stor vægt på en individuel behandling af hopperne alt efter sind og kunnen. Så meget mere var det magtpåliggende for Karin at pointere, at det bedste resultat blev opnået, når hopperne havde en grundkondition inden de ankom ligesom forestanden også var alt afgående for resultatet. Hopper der ikke er i huld eller alt for tykke får det svært, og det er unødvendige forhindringer at lægge i vejen for hoppens træning.

Hvis man ikke selv har mulighed for at klargøre sin hoppe, kan man lave en aftale om at lade hoppen komme i træning, evt. tidligere på året, så klargøringen også bliver varetaget af Karin og hendes beriderelever på Frederiksvæk.

Den 27. oktober blev der afholdt egnethedstest på Sjælland på Vallenbæk Ridecenter
27-10-2013 - 12:30

Kollektionen på 19 springheste faldt i dommernes smag. Der var ingen tvivl hos den kommenterende dommer: Springhestene var simpelt hen helt i top og John Hansen udtalte, at hestene i den brede top ville kunne klare sig flot i internationalt selskab.

Kirstin Skjoldshøj have to heste med, som måtte dele førstepladsen med karakterer på 925 points:

1. plads: 108 Heart of Gold efter avlsmatadoren Heartbeat med Solos Landtinus som morfar. Hoppen, der er opdrættet af Mie Nielsen og Theo de Vos i Bolderslev er ultra ædel og elegant og Kirstin have en forbildelig kontakt til hoppen, der sprang både smidigt og med fineste teknik. I dag ejes Heart of Gold af Kirstin Skjoldshøj og Mie Nielsen.

1. plads: 115 Pegasus efter Party Dance og med Andiamo som morfar er avlet og ejet af Lene Jacobsen i Herlufmagle. Han er en stor lidt ufærdig hest, men Kirstin opnåede at vise hestens kæmpe kapacitet på bedste måde.

På en tredie plads placerede Caroline Mannfalk hoppen Cruella de H. med 887,5 points. Hoppen er efter Diamant de Revel med Carano som morfar. Hun er avlet af Tove Horsager og sammen med Stald Andersgården er hun stadig medejer af hesten.

Derefter kom endnu et Party Dance afkom: med 875 points. Det var Hoppen Party Girl med Calato som morfar avlet og ejet af stald Kristo i Jægerspris. Hoppen var smidig og udviste overblik, hun blev elegant fremstillet af Anica Kristoffersen.

Region 1 var repræsenteret i DRF´s Championatsklasser for både spring- og dressurheste ved JBK Horseshow.
19-10-2013 - 16:26

I 5 års dressur klassen blev det til en flot 6. plads til Fredensdals Zig Zag (B H Zack/B H Don Schufro) nydeligt fremstillet af Jan Møller Christensen, Noagaard. Zig Zag er avlet af Linda Falensten i Viby Sjælland og ejet af Lisbeth Hornbøll.

Jan har uddannet hesten lige fra tilridningen og samspillet mellem hest og rytter er helt perfekt, det resulterede i klassens højeste  rideligehedskarakter på 9,5 points  i den indledende runde. Zig Zag gik et super ridt, der samlet blev belønnet med 8,8 point og en velfortjent 3 plads.

I finalen var hestene gerelt blevet trætte efter mange dages indtryk, og det resulterede i manglende kræfter og overskud hos hestene og desværre en del hård og forceret ridning.

Men her leverede Jan Møller Christensen endnu et harmonisk ridt - igen med højeste rideighedskarakter på 8,7. I alt placerede Jan Zig Zag på en fornem 6. plads uden at forcere sin hest.

Miss Holsteins Merci blev bedste dansk placerede hest i Absolute Horses Grand Prix´en ved JBK stævnet i Odense.
19-10-2013 - 15:17

Det var det første Grand Prix for den talentfulde og kun 8 årige Miss Holsteins Merci, og alligevel lykkedes det Mie Daugaaard Reimer at placere hoppen som bedste danskavlede hoppe i finalen i den pretentiøse * Grand Prix klasse, der gik lørdag middag ved årets JBK Horseshow i Odense.

Om torsdagen blev det til en 6. plads for ekvipagen i CSI1* Stutteri Ask, Big Tour, 135-140 cm

Feltet var spækket med internationale deltagere på heste fra forskellige europæiske avlsforbund, så det er med rette et stolt avler par, der høstede megen ros for deres dejige hoppe.

Miss Holsteins Merci er efter For Feeling og Familien Holsteins elitehoppe Mont Clarissa e. Charmeur. Mont Clarissa har fået tildelt en guldmedalje for afkom, hvorefter hun i 2012 blev hun udråbt til årets avlshoppe i DV Region 1.

Husk medlemsmødet den 21 . oktober kl. 19.30.
12-10-2013 - 12:16

Adressen er: Gørløsevej 6 c - Slangerup

Møder er for alle medlemmer af DV region 1.

Skulle du ikke være medlem af Dv endnu, og er du interesseret, vil det også være et godt møde at komme til for at se om det er noget for dig, også du er velkommen.

Sen hoppekåring på Sjælland på Cabe i Ringsted den 6. oktober i Region 2
06-10-2013 - 21:08

Rigtig mange Region 1 avlere havde valgt at vise deres hopper ved dette års sene hoppekåring.

Det galdt fortrinsvist lidt ældre hopper, der af en eller anden grund ikke var kåret som 3 års, nyimporterde hopper fra andre avlsforbund og hopper, der blev genfremstillet i håb om at få en DS-kåring byttet med den mere atraktive DH-status.

I alt var der 44 hopper til kåring, og det gav dommerne god tid til selve bedømmelsen og den efterfølgende karakteristik, hvor der var mange gode råd til avlerne. Dommerne glædede sig bl.a. over adskillige rigtigt gode importer, som kunne bidrage med kvalitet i avlen.

På den måde blev det til en uddannende dag for tilskuerne og samtidig en rigtig god dag for de mange udstillere, idet ikke mindre end 25 hopper blev kåret i DH.

Se i løbet af ugen fotos af alle de fremstillede hopper på www.horsenews.dk


1 2 3 4 5 6 7 8 9 10