Endelig tilmelding til busturen i april

Har du forhåndstilmeldt og tilkendegivet at du gerne vil med på busturen til hingstefremvisning hos både Blue Hors og Helgstrand Dressage? Husk at tilmelde dig endeligt her for at sikre dig et sæde i bussen!


d. 25-02-2018 - 22:32

Lørdag d. 7. april vil der være opsamling startende i Allerød kl. 8.00 og efterfølgende i Vallensbæk, Ringsted og Slagelse. Nærmere plan følger.

 

Bussen ankommer til Helgstrand Dressage ca. kl. 14.00 Efter hingsteshow og efterfølgende fest, vil der være mulighed for overnatning i Nordjylland inden bussen søndag kører mod Randbøl og hingsteshowet hos Blue Hors!

 

Prisen for selve busturen er blot 250kr pr. person, hvilket inkluderer transporten (busturen) samt morgenmad og sandwich lørdag. Turen kan laves til denne pris takket være Blue Hors og Helgstrand Dressage, der bidrager til både transport og mad!

Via linket ovenfor er det også muligt at booke overnatning på hotel mellem lørdag og søndag. Prisen for et enkeltværelse er 875 kr. mens prisen for et dobbeltværelse er 975 kr.

 

Vel mødt!