Flotte heste og flot fremmøde ved Egnethedstesten

Søndag blev der afholdt egnethedstest i både dressur og springning for hele Sjælland.

Vallensbæk Rideklub dannede endnu engang en solid ramme om begivenheden, hvor mange flotte heste og dygtige ryttere deltog.


Atterupgaards Delorean og Selina Solberg Vittinghus. FOTO: Horsenews.dk
d. 30-10-2017 - 12:59

Vinderen af springafdelingen blev ikke uventet den imponerende hingst Mundbjerg's Sandrino Boy (Sandro Boy x Loran) avlet, ejet og redet af Ida Mundberg Hansen. Bo K. Møller indledte beskrivelsen af hesten med ordene "Det er sådan en hest, der giver én lyst til at stå tidligt op en søndag morgen!"

Nr. 2 i springningen blev den forsigtige Charli (Chandler x Cornet Obolensky), avlet og ejet af Jørgen Nielsen og fremvist af Stephanie Jones.

Nr. 3 blev den smidige Engerupgaards Cashett (Click and Cash x Coronoado) avlet og ejet af Stutteri Engerupgaard og flot fremvist af Christoffer Nervig Møllekær.

 

Vinderen i dressurafdelingen blev heller ikke uventet den smukke og særdeles velgående hoppe Atterupgaards Delorean (Bon Bravour x Sandro Hit) avlet og ejet af Stutteri Atterupgaard og nydeligt fremvist af Selina Solberg Vittinghus.

Nr. 2 i dressuren blev den smidige Baunehøjens Carpaccio (Charmeur x White Talisman) avlet og ejet af Pia Gobert og flot fremvist af Anna Kromann.

Nr. 3 blev den store, flotte Spot On (Sezuan x Solos Carex) fra Vivi og Christian Vang Lauritsen. Denne hest blev også flot fremvist her af Camilla Ahlers Pedersen.

 

Region 1 takker alle ryttere, publikum og ikke mindst hjælpere samt personalet på Vallensbæk Ridecenter for en god dag!